✔️ Tæt på motorvej ✔️ 5000 m2 ✔️ Gratis parkering ✔️ Siden 1963 ✔️ Service i særklasse ✔️ Egne chauffører
Skalstolen – Wegner – Model CH07
Arkitektonisk mesterværk !
Da Hans J. Wegner præsenterede CH07 Skalstolen i 1963, blev dens avantgardistiske design rost af mange kritikere, mens den brede offentlighed var mere tøvende på grund af stolens markante udseende. De blandede anmeldelser, sammen med datidens begrænsede produktionsteknikker, førte til en beskeden produktion i 1960’erne. Men da Carl Hansen & Søn relancerede Skalstolen i 1998, blev den hurtigt anerkendt og hyldet i takt med en stigende interesse for dens unikke design.
Med sit vingeformede sæde og buede ryg, understøttet af tre elegant bøjede ben, har Skalstolen et let og svævende udtryk. Sæde og ryg er fremstillet af formspændt krydsfiner, og polstringen sikrer ekstra komfort. Benene er opbygget af flere lag finer, hvor de to forreste ben er formet som ét sammenhængende element, hvilket giver stolen dens karakteristiske stabilitet og unikke form.
Skalstolen er en tydelig manifestation af Hans J. Wegners filosofi om, at en stol ikke blot skal være komfortabel, men også smuk fra alle vinkler, uden nogen “bagside.”
Hvis du ønsker at bestille, eller komme i kontakt med os vedrørende dette produkt, så udfyld venligst kontaktinformation her:
Specifikationer
Brand | |
---|---|
Designer | Hans J. Wegner |
Type | Anbefalet stof og læder |
Træ | Eg/olie – Eg/lak Eg/hvidolie – Eg/sort |
Bredde | 92 cm |
Dybde | 82 cm |
Højde | 74 cm |